Frank Messmann interview
- Detaljer
- Oprettet: lørdag, 13. august 2011 00:26
- Skrevet af Kim M
”Støt industrien!” Jeg husker det som var det i går tror jeg. Mischa havde vist set bunden af et par longdrinks og syntes at publikums opbakning under videopræmieren var vel lunken. Dengang forvirrede det mig. Hvad har industrien nogensinde gjort for mig? Her små ti år senere giver det lidt mere mening.
Med en hær af folk til at reklamere for livsstilen køber børnene flere skateboards. Desto flere boards desto flere parker. På listen over folk der har solgt seriøst mange skateboards står Frank Messmanns navn højt. Indirekte skylder du ham tak.
Forsiden.
Standard intro: Alder, nuværende bopæl og formel uddannelse?
45 år, bor nu i Encinitas, Californien, fem minutter fra der hvor Rune Glifberg boede før han flyttede tilbage til København i sommer. Jeg har en Masters Degree i Business fra UCLA og en Bachelors (HA) fra Copenhagen Business School. Jeg er gift med en Amsterdammer, som hun foretrækker at blive kaldt, og jeg har to drenge på 16 og 14 år og en pige på 6 år.
Troværdighed på gadeplan. Indy reklame, Israels Plads, flatland.
Gider du fortælle lidt om de forskellige perioder i din karriere? Som Manager for Powell i Europa hvor stor var din rolle i at få Nicky på teamet?
Det første væsentlige skridt i min karriere var vel at involvere mig med et firma der hed Danish Skate Imports i 1986. Jeg var kun 19 år gammel men de havde brug for en som forstod skateboarding, talte engelsk og havde kontakter i USA til at hjælpe dem med at finde de rigtige mærker og købe dem ind fra USA. Det var på den måde at jeg fik kontakt til Powell. Det var på en indkøbstur til USA at George Powell mødtes med mig og så tilbød mig jobbet som chef for Europa. Det var i 1989 og i løbet af et halvt år flyttede jeg til Amsterdam, satte et kontor og lager op for Powell og fik samlet et Europa team – inklusiv Nicky, Mark Fowlie Curtis McCann, Mike Manzoori, Tomi Toiminen og en masse andre. Casper Plass kom også på teamet lidt senere. Som chef for Europa stod jeg for at sætte et Europa team sammen og filme dem til Powell videoerne.
Der var påfaldende mange danskere i Powell videoerne i den periode. Nogen kommentarer?
Det er rigtigt at der var en del danskere involveret i forhold til hvor lille et land Danmark er. Den ene grund var selvfølgelig at jeg var dansker – men det var også fordi at den danske skatescene var enormt stærk og faktisk ret dominerende i slutningen af firserne og begyndelsen af halvfemserne. Jeg blev på Powell indtil 1992.
Tak for tippet.
Hvad med World Industries perioden?
Det var det næste væsentlige skridt i min karriere. Jeg besluttede mig for at flytte til Californien i 1994. Jeg havde ikke noget job, men vidste at jeg ville tættere på skatescenen og at jeg stadig havde masser af kontakter. Der gik en måneds tid før jeg hookede op med Steve Rocco og blev chef for hans baseball cap fabrik i El Segundo, Los Angeles.
Det var lidt anderledes end Powell. Jeg var den eneste der talte flydende engelsk ud af 55 medarbejdere, resten talte mest spansk. Der arbejde jeg i et halvt års tid hvorefter Steve Rocco og jeg blev enige om at det måske ville være mere produktivt hvis jeg blev chef for World Industries.
Jeg blev General Manager for World året efter det store split hvor halvdelen af teamet skred og startede Girl. Det var en svær tid, men vi fik hurtigt rettet op på biksen og fra 1995 voksede vi bare derudaf. Jeg blev partner i 1996. Omsætningen steg fra omkring $7 millioner i 1995 til over $100 millioner i 2000. Det var efter at vi havde købt, solgt, taget licens på eller startet en masse mærker og firmaer undervejs (World, Blind, 101, Plan B, Prime, A-Team, Coffee, Big Brother, Blunt, Dub, Droors, CCS, Enjoi, Axion for at nævne de største).I 2002 solgte vi de dele af firmaet der stadig var tilbage til Globe Shoes og i 2003 flyttede jeg tilbage til Europa med min familie.
De første par år arbejdede jeg som chef for DC Shoes i Europa, først i Amsterdam og derefter i Biarritz, Frankrig. Derefter blev jeg chef for Sole Technology (Etnies, Es, Emerica, Altamong og 32) i Europa og arbejde for dem i Amsterdam indtil jeg blev partner med Jamie Thomas i Black Box i 2009. Da det skete rykkede jeg hele familien med mig tilbage til Californien hvor vi er nu.
Kan du dele et par guldkorn fra hverdagen på World?
Guldkorn måske ikke, men der var da helt sikkert mange sjove ting der skete bag facaden hos World. Det var helt sikkert den mest udfordrende, overraskende og sjove del af min karriere blive partner med Steve Rocco og Rodney Mullen. Rocco er en enormt kreativ person. Han har ikke engang en gymnasie uddannelse men han er en af de mest intelligente og vellæste mennesker jeg kender. Rodney er også en af de klogeste personer jeg kender.
Selvom jeg havde talent for at organisere World skyldtes vores success at Steve vidste hvad der skulle til for at få en teenager til at connecte med vores mærker. Selvom han er enormt intelligent tænker han ofte som en 13-årig. Hvis vejret var godt, hvilket det ofte er i Californien, kom han tit ind på mit kontor midt på dagen og sagde at nu havde vi arbejdet nok – lad os tage ud og stå på jet-ski eller skate i stedet…
Hvad syntes du om filmen? (The Man Who Souled the World)
Jeg syntes ikke at filmen om Rocco beskriver alting godt nok. Der var mange sjove og fascinerende historier der ikke blev fortalt. Jeg ved også at Steve er lidt skuffet over filmen.
Hvordan ser du Roccos eftermæle?
Jeg syntes da stadig hans eftermæle er fint nok, men han har altid været en meget kontroversiel fyr. Vi har stadig et tæt forhold og snakkes ved flere gange om måneden.
Hvordan opstår et medejerskab af Black Box?
Jamie og jeg har haft kontakt af og til igennem årene. Da han startede Fallen under DC i slutningen af 2003 var jeg lige startet på DC så der igennem snakkede vi en del. Derefter snakkede vi sammen et par gange om eventuelt at starte et partnerskab i Europa for Black Box, men det blev aldrig til noget. I slutningen af 2008 begyndte finanskrisen og Jamie havde pludselig brug for noget professionel hjælp på Black Box. Vi begyndte at snakke om et partnerskab i USA i stedet for kun i Europa og et par måneder senere var det på plads.
Er du så mere eller mindre medejer end Chris Cole?
Chris Cole er partner med os i Zero Skateboards, men ikke resten af Black Box. Vi har jo en del andre mærker her også (Fallen, Zero, Mystery $lave, Threat, Destroyer og, for USA, Insight).
Kan man i det daglige mærke at det er et kristent firma? er der fælles morgenbøn? Bliver udsving på aktiemarkedet forklaret som guds vilje?
Det er sjovt at du spørger om det er et kristent firma fordi det er det altså ikke. Det er da rigtig at Jamie er kristen, men jeg har aldrig hørt ham snakke om religion på arbejdet.
Kelsås arkiv, foto af Ulf Bjerre.
Hvornår har du sidst lavet en pogo?
Min sidste pogo var faktisk i frokostpausen.
Hvorfor skal man have været freestylepro for at arbejde i industrien? Holder i julefrokost hvor i aftaler at rotte jer sammen mod vertskatere der starter firmaer?
Det er skægt nok at der har været så mange freestylere der har haft success med business også. Det har måske noget at gøre med at freestyle tiltrak en anden slags personligheder end vert skating gjorde dengang? Jeg ved det ikke, men det er da et faktum at der er ti gange så mange freestylere med success som forretningsmænd i skate industrien selvom der dengang var ti gange så mange vertskatere.
Hvem er den næstbedste freestyler nogensinde i dine øjne?
Jeg går ud fra du mener efter Rodney? Det var vel enten Per Welinder eller Pierre-Andre Senizerguez. Per var partner med Tony Hawk i Birdhouse i mange mange år og ejer nu Blitz Distribution (Skate Mafia, JSLV, Black Label, Baker etc.) og Pierre ejede Sole Technology.
Det er de færreste der vil bryde sig om at få sammenlignet sit cv med Franks efter at have skrevet en bog sammen. Man kommer hurtigt til at ligne en doven hund. Førsteforfatter Morten Frödin var så vidt jeg husker en habil rampeskater og har heller ikke ligefrem ligget på den lade side siden 1985. I dag er han professor på Biotech Research & Innovation Center, KU, hvilket berettiger ham til at blive tituleret som ”doktor, doktor” når han er i Tyskland. Åbenbart noget af et kickstart for karrieren at skrive en bog om skateboard? Det skal blive spændende at følge med i hvad der sker i Rauffs liv når han engang får udgivet sin bog. Er du mest til ramper eller freestyle? Det kan afgøre din fremtid, fokus for helvede.
Hvad syntes du om CphPro-arrangementerne?
CPH Pro er et super arrangement. Jeg har kun været til et par stykker de sidste år da jeg ikke altid har kunne time det. Hver gang jeg kommer er det bare en fed oplevelse.
Er du stadig en fan af skating eller brænder man ud på det ved at arbejde med det i så mange år?
Jeg skater stadig af og til. Jeg var faktisk hjemme og rulle lidt rundt i den nye Fælledpark i sidste måned og det fik jeg lidt hjemve af. I 1987, efter Søren Aaby, mig selv og et par andre havde arbejdet med kommunen om at få bygget en skatepark i Fælledparken, købte jeg min første lejlighed 500m fra parken. Dengang kunne jeg bare rulle ned af Nørre Alle og være i parken på et par minutter. Det er en super fed fornemmelse at se at den park nu er blevet hundrede gange bedre.
Hvem af de unge danske skatere syntes du gør det godt?
Jeg har desværre ikke fuldt nok med i den danske skatescene på det sidste. Det må jeg vist til at gøre på skateboard.dk